Artikler og gode råd:
ARTIKLER
VI ANBEFALER:
HUNDERACER

Kontakt os på: info@kennel-guiden.dk

Lydighedstræning - Opdragelse af hund

Det er for alle hundeejere meget vigtigt at have en velopdragen hund. Det er en belastning for både familien og for omgivelserne, hvis hundeejere ikke har styr på deres hunde. Det er derfor vigtigt at opdrage på sin hund, og det er endnu mere vigtigt at holde det ved lige. En effektiv og god måde at gøre dette på er ved at gå til lydighedstræning.

Lydighedstræning er både for de unge hunde der skal lære lydighedstræning at kende for første gang, og for ældre hunde der skal have genopfrisket og vedligeholdt de til ting de havde lært til en tidligere lydighedstræning. Det kan også bare være for motionens og socialiseringens skyld.

Hvis du har en hvalp og ønsker at gå til lydighedstræning med den, er der en masse ting i begge kan lære. Som ejer skal du lære at forstå din hund og fremmede hunde, så du vil være i stand til at vurdere forskellige situationer. Hvalpen skal bl.a. lære hvordan man henter ting ordenligt, går pænt i snor, bruge snuden rigtigt og være social med andre hunde. Det sidste med at være social, er noget af det vigtigste du skal lære din hund - og gerne så tidligt så muligt. Hvalpe kan ofte deltage i lydighedstræning når den er ca. 10 uger gammel.

For de lidt større hunde er lydighedstræning lidt sværere øvelser. Til deres lydighedstræning skal de lære stå, dæk, sit, plads og den slags simple øvelser. De skal også lære hvad ”Nej” betyder, at reagere på dens eget navn, og at hilse på fremmede hunde.

Når man skal træne lydighedstræning med sin hund, er det vigtigt at man tager hundens alder i betragtning, når man skal vurdere hvor længe man skal blive ved. Hvis man træner for længe vil hunden blive træt og rastløs, og den vil ikke få det optimale ud af træningen. Det er dog stadig vigtigt, at du husker at ting tager tid, og at du skal være tålmodig med din hund. Hvis du ca. 3 gange om dagen laver en øvelse med din hund i 10 minutter, vil det hurtigt give rigtig gode resultater. Husk også, at man skal rose hunden når den gør det du beder den om, og at man skal ignorere dårlig opførsel. Hvis du vælger at sige ”Fy ha” hver gang hunden gør noget den ikke må, får den stadig opmærksomhed fra dig.

Selvom du deltager i lydighedstræning, skal du huske at det er kun hvis du holder det ved lige, at det virker. Du skal bare være tålmodig, kærlig og konsekvent - så får du en sød og velopdragen hund.

Tip en ven:
Del denne side:|
TILMELD NYHEDSBREV
AKTUEL FORUM DEBAT
Nyeste indlæg af Sophie, d. 2. februar 2012 10:48
Nyeste indlæg af lasse, d. 10. januar 2012 19:02
Nyeste indlæg af Rikke, d. 10. januar 2012 14:50
Nyeste indlæg af Christian, d. 23. december 2011 17:49
Nyeste indlæg af Cecilie, d. 14. december 2011 19:04
NYE HUNDEVIDEOER

Tag hundetesten og vind et års forbrug af hundemad! Klik her!