I denne søde juletid, må man sig ret fornøje. Og det gør vi! Med julelys, julepynt, julegodter og ikke mindst julemad.
Det er ikke bare vi mennesker, der fornøjer os – næ, det gør vores firbenede familiemedlemmer skam også. Hunden skal også mærke, det er jul. Så i vores hjertes godhed får den også sin oftest rigelige andel af julegodterne og julemaden. I bedste fald bliver hunden bare tyk(kere). Det er til at overkomme, om end hunden ikke vil påskønne det i særlig grad, når du i det nye år sætter den på en lavkalorie diæt, så den kan tabe den overskydende vægt. I værste fald resulterer de ekstra godbidder og det fedt fra stegen, som du ikke selv har lyst til at spise, i en god gedigen gang racermave (læs diarré), som kan være ret besværlig, især hvis hunden ikke har direkte adgang til det fri.
Men endnu værre er det med julepynten. Kun få hunde kan modstå fristelsen til at undersøge alle de nye spændende, glitrende og velduftende juleting, som vi pynter op med ude som inde. For hunde har det lige som små børn: de smager med munden. Og ikke alle hundemaver er konstrueret som gedemaver, der tåler og udholder alt. De fleste hundemaver er noget mere intolerante over for fremmedlegemer – og så har vi balladen! Når fremmedlegemer ikke kommer ud med den almindelige afføring, så kan de gøre stor skade. De kan genere, skære og sætte sig fast, så hunden skal i akut behandling. Får den ikke det – ja, så risikerer du nemt, at den går hen og dør en smertefuld død. En operation med fjernelse af fremmedlegeme(r) er et stort og alvorligt operativt indgreb.
Så tag dine forholdsregler, og gå julen trygt i møde. Sørg for, at hunden kun kan få fat i de ting, der ikke skader den alvorligt. Når du sætter juleguf på bordet, så lav en lille skål til hunden med hundegodter i. Så kan den også være med til at julehygge uden at risikere liv og helbred. Er du en børnefamilie, så sørg for, at børnene ikke lader bånd, tape, sakse, limstifter og andre skadelige ting ligge tilgængelige for hunden. Og husk: også en lille hund kan blive lang som en giraf, hvis der er noget på bordet, den absolut må have.
Juleaften, oh hvor er du sød! Ja, og så er der frit slag for hunden til alle de ’gode’ sager fra såvel bordet som fra julegaverne. Mangen et stakkels barn har fået gnavet en elsket julegave til ukendelighed ved hundens uforsigtige omgang med den. Og juletræet med sin pynt, venter kun på, at hunden får begyndt. Den starter med alle de dejlige lys og pynt, der hænger nederst på grenene. Mange hanhunde får også en ubændig trang til at lette ben op ad træet, når det er kommet på plads i stuen. Det er nu ikke så farligt, endda det lugter grimt, hvis du først opdager det et par dage efter.
Så pas på børn og barnlige sjæle – og ikke mindst hunden. Der er ikke noget som et akut dyrlægebesøg sent juleaften, der kan spolere juleglæden.
Rigtig glædelig jul
Inger Hærslev