Aortastenose
Aortastenose er en forsnævring af hovedpulsåren (aorta). Forsnævringen forekommer enten i selve hjertet før aortaklapperne – det er det mest almindelige. Forsnævringen af aorta kan også forekomme umiddelbart uden for hjertet. Forsnævringen består af fibre, der danner en uelastisk ring, som spærrer for blodets gennemløb. Det forøger trykket i hjertet, der med tiden kan ændre størrelse og form.
Endocardiose
Endocardiose også kaldet kronisk mitralklaps insufficiens er en langsomt fremadskridende hjerteklaplidelse, hvor klapperne mellem hjertets venstre forkammer og hjertekammer (mitralklapperne) ikke fungerer, som de skal. De ændringer, der sker i opbygningen af klapperne og det omkringliggende væv bevirker, at klapperne med tiden ikke kan lukke tæt, så en mængde af blod vil løbe tilbage i forkammeret og med tiden få kammeret til at udvide sig. Endocardiose kan medføre problemer i højre side af hjertet, lungeødem (vand i lungerne) samt påvirke leverens funktion.